Jyderup Fotoklub
1955 okt.; Fotoklub, godt år1

1957 okt.; Ny brochure om de gamle Vandmøller
Fotoklubben har fået en opgave af Turistforeningen
Efter længere tids pause lægger Fotoklubben for Jyderup og omegn atter ud med sæsonen og starter med en generalforsamling den 29. oktober. I november er klubben sammen med Kalundborg kameraklub inviteret til et besøg på filmfabrikken "Merkur" i København. Jyderup Turistforening har givet Fotoklubben en opgave, idet de omgående efterlyser billeder af de gamle Vandmøller. Som præmie for antaget billede er udsat 25 kr. til dækning af udgifterne.
Formanden for Turistforeningen, bankbestyrer Holger Hooge, oplyser, at billederne skal bruges til en brochure om gamle Vandmøller, der skal udarbejdes af Holbæk Amts Turistforening2

1957 nov.; Ny formand fotoklub
Ved generalforsamling i fotoklub oplyser formanden driftsleder Helge Jørgensen at han ikke ønsker at fortsætte som formand på grund af manglende tid. Bestyrelsen konstituerer sig med forstander E. Sylvest, som formand, mens driftsleder Helge Jørgensen fortsætter i bestyrelsen3

1959 januar; Jyderup og omegns fotoklub havde i aftes møde hos formanden, forstander Sylvest Sølyst.
Fotograf Melgaard, Holbæk, fortalte om portræt- og interiørfotografering ved lamper eller blitz. Foredraget blev fulgt op af en film, der blev optaget på stedet og derefter fremkaldt og forevist. Formanden takkede og meddelte, at næste fotomøde bliver 27 ds4

1959 januar; Fotoklub hyggeaften i Fotoklubben.
Fotoklubben for Jyderup og omegn havde i aftes hyggeaften hos formanden forstander Sylvest, Sølyst. Formanden bød velkommen, hvorefter man gennemgik resultaterne fra det materiale, der blev samlet ved fotograf Meldgaards besøg i sidste uge. Endvidere havde man en mappe fra Holstedbro Fotoklub til gennemsyn.
Næste møde bliver hos fotograf Meldgaard, Holbæk, hvor der vil blive lejlighed til at se fremgangsmåden ved at fremstille papir farvebilleder5

1959 dec.; Fotoklubben for Jyderup og omegn holdt i aftes generalforsamling hos formanden forstander Sylvest Sølyst. Til dirigent valgtes gartner Maguns Sigurdsson. Formanden bød velkommen og beklagede det ringe fremmøde samt aflagde beretning for årets forskellige arrangementer.
Den 8.december (1959) er man velkomne til et besøg på Reidel's fotofabrik.
Kassereren bogholder A.C. Jensen, oplæste regnskabet, der bal. m. 275 kr. Kassebeholdning 133 kr.
Til bestyrelsen genvalgtes Uffe Buchwald og nyvalgtes mekaniker Leif Nielsen, Aldersrovej.
Efter generalforsamlingen viste overlærer Knud Andersen, Kundby, en række interessante farvelysbilleder med optagelser af insekter, fugle og blomster samt fortalte om sit arbejd og sine erfaringer.
Formanden og bestyrelsen ønsker fotoklubbebs fremtid drøftet ved en ekstraordinær generalforsamling, da man ikke er tilfreds med den lille tilslutning til møder og andre arrangementer. Der vil blive givet nærmere meddelse om tidspunktet?6

1960, feb.; Foto Klub (Hr. Sylvest Sølyst)
Jyderup og omegns Fotoklub arrangerer på torsdag en tur til "Reisel's Foto" i Roskilde. Der startes præcis kl. 18 fra Stationspladsen, og man bedes forud melde sig til formanden, forstander Sylvest, telf. 29
I Roskilde bliver der lejlighed til at se hele fabrikken, der også fremstiller fotoapparatur7

1960, feb.; Jyderup og omegns Fotoklub havde i aftes en fototur til fotofabrikken i Roskilde. Fabrikant Kurt Reisel foreviste fabrikkens forskellige afdelinger, og afdelingslederne forklarede om arbejdsformerne, fotoapparatur m.m., ligesom også farvefotofremstilling blev vist.
Deltagerne blev budt på en forfriskning og fik lejlighed til lidt fotosnak inden hjemturen8

1960, okt.; Fotoklubben "går ind" et år
Ved en generalforsamling i aftes i fotoklubben for Jyderup og omegn, afholdt hos formanden, forstander Sylvest, Sølyst, vedtog man enstemmigt at lade klubben hvil et år, indtil den 30. september 1961.
Formanden redegjorde for grunden til dette skridt, som skyldes manglende tilslutning til arrangementerne gennem det sidste års tid. Muligvis har fjernsynets tidsmæssige placering en del af skylden, og for øvrigt er det ofte sådan, at de unge medlemmer kun vil lære at betjene deres apparat, uden at fotograferingen er nogen egentlig hobby. Foreningen har eksisteret i 6 år. Den første formand var grosserer Rundé, der blev efterfulgt af driftsleder Jørgensen, som blev afløst af forstander Sylvest, og i det første år, foreningen eksisterede, var der stor tilslutning, men siger, siger formanden, det var før fjernsynet vandt indpas. Klubben råder over en del materiel, og dette vil nu blive opmagasineret9


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 11. okt. 1955, side 3; Fotoklub, godt år
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 18. okt. 1957, side 3; Ny brochure om de gamle Vandmøller
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 20. nov. 1957, side 3; Ny formand fotoklub
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 14. januar 1959, side 4; Fotoklub
Kilde 5: Kalundborg Folkeblad 28. januar 1959, side 3; Fotoklub
Kilde 6: Kalundborg Folkeblad 9. dec. 1959, side 3; Fotoklub
Kilde 7: Kalundborg Folkeblad 9. feb. 1960, side 4; Foto Klub
Kilde 8: Kalundborg Folkeblad 11. feb. 1960, side 3; Jyderup og omegns Fotoklub havde i aftes en fototur
Kilde 9: Kalundborg Folkeblad 14. okt. 1960, side 4; Fotoklubben "går ind" et år
Note:
Yderligere artikler om fotoklubben:
Kalundborg Folkeblad 8. feb. 1959, side 3; Fotoklubben for Jyderup og omegn har i morgen fotomøde hos fotograf Meldgaard, Holbæk. Deltagere skal mødes på Jyderup Station kl. 18.50 og kan glæde sig til en god og instruktiv aften.
Kalundborg Folkeblad 10. feb. 1959, side 4; Fotoklub (om turen dagen før)
Kalundborg Folkeblad 10. mar. 1959, side 3; Fotoklub
Kalundborg Folkeblad 16. mar. 1959, side 4; Fotoklub
Kalundborg Folkeblad 17. mar. 1959, side 4; Fotoklub
Kalundborg Folkeblad 8. apr. 1959, side 3; Fotoklub
Kalundborg Folkeblad 21. apr. 1959, side 4; Fotoklub
Kalundborg Folkeblad 29. apr. 1959, side 4; Fotoklub
Kalundborg Folkeblad 8. nov. 1959, side 3; Fotoklub
Kalundborg Folkeblad 12. nov. 1959, side 3; Fotoklub
Kalundborg Folkeblad 25. nov. 1959, side 4; Fotoklubbens fremtid?

Sidst opdateret 3. november 2015
©Jyderup Realskole